Beskrivelse

Penthouse-lejlighed i Mandelieu La Napoule, ved pragtfulde Côte d'Azur

Lejligheden

Lejligheden er nærmest en penthouse-bolig; tilbagetrukket på øverste etage og med en totalt ugenert terrasse på 42 m² i vinkelform mod øst og syd, hvor man kan nyde udsigten over Cannes-bugten og Esterelbjergene. Selve lejligheden er på 85m², og er harmonisk opdelt i en stor stue med 3 brede panoramaskydedøre til terrassen, 2 toiletter (det ene med bad) og 2 soveværelser.

Stuen er indrettet med et langbord og 8 stole, en hjørnesofa, tv, samt et skrivebord. I direkte forbindelse med stuen er et halvåbent køkken, der har separat udgang til terrassens østlige ende.

Luksuskøkkenet i sort granit og blanke, hvide skabslåger har alt i moderne bekvemmeligheder såsom induktionskomfur, emfang, varmluftsovn, opvaskemaskine, brødrister, Nespresso og alm. kaffemaskine, køle- og fryseskab. Dertil vaskemaskine.

Det ene soveværelse er med udgang til den sydlige del af terrassen, mens det andet soveværelse er diskret tilbagetrukket med direkte adgang til toilet/bad. Fra terrassen optræder lejligheden som en villa, med smukt tegltag i provencalsk stil, og elektriske markiser sørger for skygge. Yderligere er alle vinduer udstyret med elektriske persienner.

Der er på ejendommens areal en pool, som af børnesikkerhedshensyn er afskærmet med hegn og låge.

Adgang til ejendommen gennem aflåst låge eller hoveddør. Elevator forefindes i ejendommen. Garage er til rådighed i kælderen, eller parkering kan foregå i markerede båse langs vejen.

6-8 sovepladser

Der er i de 2 soveværelser en dobbeltseng hhv. 2 enkeltsenge, samt en babyseng, og ydermere er stuen indrettet med en sofa, der kan laves om til endnu en dobbeltseng.

I garagen står 2 feltsenge, så der i alt kan sove 8 voksne.

Komfort

Lejligheden fremstår overalt lækker og indbydende. Vi har valgt at indrette lejligheden i enkel skandinavisk stil blandet med lokal provencalsk charme

  • 1½ size lukket garage
  • Aircondition
  • WiFi over fiberforbindelse
  • Fladskærms TV
  • DVD afspiller
  • Musikafspiller over Bluetooth
  • Show more amenities
  • Spisebord og stole til 8
  • Vinkelsofa/sovesofa for 2
  • Dobbeltseng & 2 enkeltsenge
  • Sengeborde
  • Indbyggede garderobeskabe
  • Opvaskemaskine (husk vasketabletter)
  • Nespresso & Kaffemaskine
  • El-kedel
  • Keramisk induktionskogezoner
  • Emfang
  • Indbygget køle-/fryse skab
  • Komplet service og bestik til 8
  • Div. glas og vinglas til 8
  • Terrassebord og stole til 8 personer
  • 2 solstole med drinksborde
  • Stor gasgrill
  • Elektriske markiser
  • Vaskemaskine (husk vaskemiddel)
  • Støvsuger og diverse rengøringsmidler

Grundet allergi er rygning ikke tilladt på lejlighedens område, dvs. hverken i lejligheden eller på terrassen.