FerieboligFrankrig.dk

- Lej en luksuslejlighed i
Mandelieu La Napoule,
Côte d'Azur

Kultur og turisme

Mens vejret det meste af tiden inviterer til afslapning på terrassen eller ved ejendommens pool, ligger utallige muligheder lige for ved Côte d'Azur. Byen ligger umiddelbart op til Esterelbjergene med gode muligheder for gå- og cykelture. Baglandet tæller parfumebyen Grasse, Frankrigs Grand Canyon i Les Gorges du Verdon, eller man kan køre til skioplevelser i Isola (1800m - 2600m)  på ca 1½ time i vintertiden.
 
  Mandelieu-La-Napoule kalder sig selv for verdens hovedstad for mimoser, og februars mimosefest er Azur-kystens 3. største vinterbegivenhed, kun overgået af karnevallet i Nice og Menton's citronfest . Rivierabyen har 20.000 indbyggere om vinteren; det dobbelte om sommeren.

For de aktive er der i Mandelieu-La-Napoule flere golfbaner, der er udlejning af motor- samt sejlbåde med og uden skipper fra områdets havne, og azurkystens bedste sandstrande, formet som små bugter, siges at ligge omkring La Napoule.
Mandelieu's officielle informationsside findes her: www.mandelieu.fr

6 km mod øst ligger Cannes, der lokker med forretninger langs promenaden og i hyggelige smalle gader. Derudover er der et stort antal caféer, barer og restauranter. Byen har en magnetisk tiltrækning på de unge, rige og smukke, og årets mange konferencer og festivaller sætter sine præg på Cannes, hvor en meget stor del af befolkningen er beskæftiget indenfor turisme.

Cannes officielle informationsside findes her: www.cannes.fr


Oplevelser

Marineland

Mellem Antibes og Villeneuve Loubet findes en samling af diverse forlystelsesparker, heriblandt Marineland. Marineland er kendt for opvisninger med delfiner, soløver og spækhugger, samt et stort akvarium.

Som nabo til Marineland ligger et vandland ”aqua splash” med adskillige våde forlystelser, en bondegårds park til mindre børn, og en minigolf park. Fælles link:
www.marineland.fr

 

 


Vinsmagning

Søger man vinoplevelser der går udover udvælgelsesprocessen ved de uendelige rækker af vin på supermarkedernes hylder, er det fristende at smage vinen direkte fra producenten.

www.provencebeyond.com

www.winetravelguides.com



 


Bemærkelsesværdige byer og steder

  • Monte Carlo, Monaco
    - Casino, exclusive butikker, kolossale Yachts i havnen
    - Formel1 sæsonens mest prestigefyldte lokation
     
  • Grasse
    - parfumeby og gammel provinshovedstad
     
  • Fréjus
    - Romersk havneby og handelsrute på Via Aurelia
    - besøg resterne af amfiteater
    et og akvadukten
     
  • Haut de Cagnes
    - charmerende middelalderby fra 1300 tallet
     
  • Biot
    - grundlagt af korsriddere på stejle bakkesider
    - kendt for glaskunst og snævre fodgænger-gyder
     
  • Cannes
    - La Croisette promenaden
    - Festival-palads og utallige internationale begivenheder
     
  • Antibes
    - Fæstning, bymure, utallige restauranter og markedsboder
     
  • Les Gorges du Verdon
    - Europa's Grand Canyon
    - Whitewater rafting, opdæmmet sø

     
  • Draguignan
    - Drage-byen på vejen til Les Gorges du Verdon
    - grundlagt af romerne, handelsby mellem Aix & Nice

     
  • Saint Tropez
    - klassisk badeby og feriested

Fotoserier fra udvalgte franske byer her: www.visualtravelguide.org


Restauranter

I Mandelieu-La-Napoule findes restauranter som L'Oasis, som er indehaver af 2 Michelin stjerner, middelalderslottet ”Le Château de La Napoule”, som er idyllisk placeret ved havet, og derudover adskillige andre spisesteder i mange prislag.

Her er der en lang liste af restaurater som findes i byen og omegnen.  

www.mandelieu.com/accommodation/restaurant-france/restaurants.htm  





Diverse Links

Undersøg selv et hav af flere muligheder for aktiviteter ved den franske Riviera.



Vores venner