Indretning
Lejligheden er
nærmest en penthousebolig: tilbagetrukket på øverste etage og med en totalt
ugenert terrasse på 42 m2 i vinkelform mod øst og syd, hvor man kan nyde
udsigten over Cannes-bugten og Esterelbjergene. Lejligheden er på 85m2, som
er harmonisk fordelt på en flot stue med 3 brede panoramaskydedøre til
terrassen, 2 toiletter (det ene med bad) og 2 soveværelser.
Stuen er indrettet
med et langbord og 8 stole, en hjørnesofa, tv, samt et skrivebord. I
direkte forbindelse med stuen er et halvåbent køkken, der har separat udgang til
terrassens østlige ende.
Luksuskøkkenet i sort granit og blanke, hvide skabslåger har alt i moderne
bekvemmeligheder såsom induktionskomfur, emfang, varmluftsovn,
opvaskemaskine, kaffemaskine, køle- og fryseskab. Vaskemaskine er
tilgængelig.
Det ene soveværelse er med udgang til den sydlige del af terrassen, mens det
andet soveværelse er diskret tilbagetrukket med direkte adgang til
toilet/bad. Fra terrassen optræder lejligheden som en villa, med smukt
tegltag i provencalsk stil, og elektriske markiser sørger for skygge.
Yderligere er
alle vinduer udstyret med elektriske persienner.
Der er på ejendommens areal en pool, som af
børnesikkerhedshensyn er afskærmet med hegn og låge.
Adgang til ejendommen gennem aflåst låge eller hoveddør.
Elevator forefindes i ejendommen. Garage med elektrisk port er til rådighed i
kælderen, eller parkering kan foregå i markerede båse langs vejen.
6-8 sovepladser
Der er i de 2
soveværelser en dobbeltseng hhv 2 enkeltsenge, samt en babyseng, og ydermere
er stuen indrettet med en sofa, der let kan klargøres til endnu en
dobbeltseng. I garagen står 2 feltsenge, så der i alt kan sove 8 voksne.
Grundet allergi er rygning ikke tilladt på lejlighedens område, dvs. hverken i
lejligheden eller på terrassen. |